Kender du det der med at det er svært at finde på hvad man skal have til aften? - så er der hjælp på vej...
Her er der nemlig en af mine absolut ynglings retter som både er sund, men også nem og hurtig.
Indkøb:
Tærtedej (enten kan du købe det færdig, eller lave en mørdej)
Grønne asparges
Forårsløg
Ærter
Kylling(enten færdig stegt eller et bryst filet) eller skinke i tern hvis du er mere til det.
Æg
Hytteost en lille bøtte
Hjertesalat
Agurk.
Fremgangsmåde:
Tænd din ovn på 200'c
Hak 3-4 forårsløg i den størrelse du ønsker, svits kort på panden i lidt olie, tilsæt kød, ærter og grønne asparges, igen i den størrelse du ønsker.
Pisk 2-3 æg sammen (evt. Kun hviderne, hvis du vil spare på kalorierne. Tilsæt den lille bøtte hytteost og peber.
Fordel først dejen, derefter fyldet i tærteformen, og til sidst hældes æg/ hytteost massen over.
Ind i ovnen i ca. 30 min.
Mens tærten er i ovnen kan du lave en lækker sprød salat af fx. Hjertesalat og agurk. (tilsæt evt. Balsamico olie og forskellige kerner og frø)
Bum! Nem og lækker aftensmad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar